Foreningen

Q: Jeg/vi er ikke sikker på om dette er det rigtige for mig/os, hvordan kommer jeg/vi videre i mine/vores overvejelser?
A: I bund og grund er det kun dig/jer som kan tage beslutningen, og det er vigtigt at du/I er fuldstændig afklaret på dette. Diskutér konsekvenserne igennem og vid med dig/jer selv at du/I følelsesmæssigt kan stå inde for alle forudsigelige aspekter af beslutningen. En del af dette er at overveje hvordan du vil fortælle barnet om sin oprindelse og hvordan du vil møde dit barns (og de mennesker i omgivelserne som vil spørge) spørgsmål omkring donoren. Der er megen information at hente på internettet, men her er det naturligvis vigtigt at være en kritisk læser. Der er andre muligheder end donor insemination, eksempelvis adoption og uanset hvad du vælger er det essentielt, at du kan stå inde for dit valg.

Q: Hvad med adoption? Er det bedre?
A: Det er ikke muligt at give et generelt svar på rigtigheden af dit/jeres valg. Adoption er et godt alternativ til donorinsemination, og det er også muligt for single kvinder at adoptere. Det vigtigste er at vurdere hvad der er rigtigst for dig/jer.

Q: Kan jeg elske et barn, som måske slet ikke ligner mig /min partner ?
A: Ja, hvis du/I har gjort et ordentligt tanke-forarbejde og er tryg ved din/jeres beslutning! Erfaring viser at efter du/I har fulgt graviditeten og barnet kommer ud og er en dejlig baby, så er kærligheden der uden forbehold. For en mand er der potentielt altid den sorg, at barnet ikke ligner ham; den biologiske linje er brudt, og det er noget man skal forholde sig til. Men som en af vores medlemmer beskriver det "det at se børnene, følge dem og være sammen med dem, fylder en med så meget kærlighed at man ofte glemmer, at de ikke bære samme gener. Det betyder pludselig så lidt!"

Q: Hvad bør jeg som single kvinde overveje, inden jeg beslutter mig for at få et barn på egen hånd?
A: Som single kvinde kan det være vigtigt at tænke de forskellige forudsigelige scenarier igennem – også de ubehagelige! Der er flere blandt vores forenings single kvinder som har udtrykt, at det for dem var vigtigt at have vished om, at baglandet og netværket støttede op om beslutningen, så der var vished om hvem som kunne og ville være der for både dem selv og barnet. Andre fungerer fint uden et bredt bagland – det kommer an på individet. Hvis dit højeste ønske har været at få et barn indenfor en mere traditionel familieramme, bør du have brugt tid og energi på at bearbejde den sorg, som er en naturlig del af at vælge at opgive den drøm og at få et barn via donorinsemination eller adoption.

Inseminationsprocessen:
Q: Hvor meget information kan jeg få om sæddonoren?
A: Selvom donoren er anonym, er det som oftest muligt at få flere oplysninger om donor. Eksempelvis: højde, vægt, kropsbygning, fødselsår, blodtype, hårfarve eller øjenfarve. Spørg på den klinik, som skal hjælpe dig/jer med inseminationen. Det kan være hensigtsmæssigt på forhånd at overveje på forhånd hvorfor du ønsker denne information.

Q: Hvor svært er det at blive gravid gennem insemination?
A: De forskellige klinikker har ofte en statistik til rådighed. Det konkrete svar vil afhænge af mange forskellige individuelle faktorer, som fx alder. Mange klinikker tilråder, at man får foretaget en fertilitetsudredning, inden man påbegynder processen, hvad enten man er single kvinde eller i lesbisk eller heteroseksuel parforhold.

Q: Hvor henvender jeg/vi os for at få hjælpe til at blive gravide?
A: Vælger du/I at gå gennem det offenltige system, er det din praktiserende læge, der giver dig/jer en henvendelse til en fertilitetsklinik. Ønsker du/I at benytte privatklinkker (eksempelvis af tidsmæssige årsager), kan du kontakte dem direkte. Enkelte klinkker har specialiseret sig i at inseminere lesbiske par og single kvinder.

Graviditeten:
Q: Hvordan kan man reagere på de spørgsmål, som famile og bekendte måtte have om faderen til barnet?
A: Det er meget forskelligt hvor åbne omkring barnets biologiske ophav forskellige familier vælger at være. Vi er overbeviste om at det er bedst for barnet og dig/jer selv at være åbne og ærlige omkring den beslutning du/I har taget. For de i heteroseksuelle parforhold kan det nogen gange virke "nemmere" ikke at fortælle at donorinsemination er benyttet, men i længden er det bedst for alle parter at fortælle om de bagvedliggende omstændigheder. Undersøgelser har vist, at hvis barnet først finder ud af det i en sen alder, giver det ofte en dyb følelse af løgn og svigt. For kvinder i lesbiske parforhold og i særdeleshed single kvinder anbefaler vi også klart åbenhed, men også at huske på at omgivelserne ikke nødvendigvis har kendt til alle de overvejelser du/I måtte have gjort jer og måske skal bruge lidt tid til at fordøje nyheden, før de kan glæde sig sammen med dig/jer. Uanset familiesituationen er det vigtigt at vide at det bliver nemmere og nemmere at håndtere denne type spørgsmål fra andre med tiden.

Barnets udvikling:
Q: Skal vi fortælle vores barn, at det er et donorbarn ?
A: Ja. Flere undersøgelser har vist, at hvis barnet først finder ud af det senere i livet, er der ofte en følelse af fortielse og usikkerhed omkring identitet. Samtidig kunne det ses, at de som har vidst det hele tiden inkorporerer det som en del af dem selv og føler sig meget tilvalgt.

Q: Hvordan/hvornår skal vi så fortælle det?
A: Der er desværre ingen absolutte svar på dette store spørgsmål! Generelt er det godt at starte så tidligt som muligt. En mulighed er at arbejde med begrebet donor, at donere, at give, at hjælpe (som bloddonor), når de er 4-5 år og byg videre på dette herefter. Generelt kan det være tilrådeligt at undgå at benytte ordet donor sammen med farbegrebet. For de i heteroseksuelle parforhold må der aldrig herske tvivl om, at faren ER far, men at mor og far har fået hjælp af en anden mand.

Q: Bliver mit barn påvirket af at være donorbarn?
A: Vi mener, at åbenhed er alfa og omega omkring hvor rolig barnet er ved sin situation. For heteroseksuelle par skal barnet vide at far er far, men man bør fortælle, at der har været en hjælper. For single kvinder og lesbiske par viser adskillige internationale undersøgelser, at hvis moderen er tryg ved sin beslutning og er åben omkring det, så er der intet der adskiller børn som er vokset op uden en far emotionelt eller socialt fra børn som er vokset op med en far. Men det er vigtigt at sikre at barnet – hvad enten det er en dreng eller pige – har rollemodeller af begge køn.